Tothavens pindeis er inspireret af den italienske Gelato-tradition. Mælkeisene laver vi på basis af friskmalket mælk fra Tothavens geder, æggeblommer fra Tothavens æg, fløde fra Øllingegård og økologisk sukker fra de Lollandske roemarker. Sorbeterne er lavet af danske økologiske frugter og bær. Vi overtrækker alle isene med god økologisk chokolade fra de Hollandske chokoladekonger Original Beans .
Alle vores pindeis laver vi i en stor og en lille udgave – så der både er til den store og lille is-sult.
Hasselnød
Friskmalket gedemælk og økologiske hasselnødder i skøn forening. Isen er overtrukket med en super lækker 42% mælkechokolade fra Original beans
Chokolade
Intens, cremet og velbalanceret chokoladeis lavet på lækker 65% økologisk mørk Chokolade fra original beans og friskmalket gedemælk fra Tothaven – Isen er overtrukket med den mørke chokolade og pyntet med striber af hvid chokolade.
Jordbær
Sorbet på pind af lækre solmodne økologiske jordbær fra Ventegodtgård overtrukket med hvid øko chokolade.
Rabarber/ Hindbær
Smagen af Tothaven: Friskmalket gedemælk, bagte rabarber fra Tothavens rabarber”mark” og lidt hindbær “pakket ind” i økologisk hvid chokolade og drysset med frysetørrede rabarber.
Havtorn
Lækker frisk mælkeis med en aromatisk smag af havtorn. Isen er overtrukket med hvid chokolade og drysset med Hindbærstøv.
Cajeta med kaffeknas
Karamel Gelato lavet på vores egen gedemælks Cajeta (Dulce de leche) og lækkert bittert knas af ristede espressobønner fra Det lille Kafferisteri i Hundested. Isen er overtrukket med 60% mørk Chokolade
Hyldeblomst sorbet
Frisk sommer-is med økologiske hyldeblomster, friskpresset citron og citronskal og overtrukket med 65% mørk chokolade.
Lakrids
“Nok den bedste lakrids is jeg har smagt” – hører vi ofte når folk smager den her intense lakrids Gelato. Isen er lavet med lakridspulver fra ASA Spice tilsat lidt granuleret saltlakrids og revet citronskal. Pindeisen er overtrukket med hvid chokolade.
VANILIE
Plain and simple – med vanilje pulver fra Social vanilla og overtrukket med Den lækre mørke mørk 65% Esmaralda chokolade fra Original Beans
SOLBÆR
Solbær gelato med den lækre sommerlige sødme og syre fra friske solbær. Isen er overtrukket med hvid chokoalde og drysset med solbærstøv