På Tothaven sælger vi æg fra vores lille selvbetjente gårdbutik. Vores 150 glade høns går altid ude hvor de har adgang til arealer med både græs og skov.
Vi har fra 2022 valgt kun at have lavtydende hønseracer for at blandt andet at komme et udbredt problem med brækkede brystben blandt æglægnings høns til livs. Det betyder at vores æg også bliver meget dyrere at producere, hvorfor vi har valgt at sætte prisen på vores æg op til 4 kroner stykket. tilgengæld kan du være sikker på at dine æg kommer fra fugle der trives.
Vi sælger æg i 10 styks bakker til 40,- pr bakke.
Æggene testes løbende for salmonella.
Ud over det hønsene selv finder på marken fodres de med certificeret økologisk hønsefoder.
Om natten sover hønsene i en ombygget skurvogn.
Vi har flere forskellige hønseracer i flokken. Der er bla. Dansk landhøne, Grünleger og Sort skovhøne. Der vil derfor ofte være flere forskellige farver og størrelser æg i æggebakkerne.