På Tothavens gårdmejeri har vi en mindre produktion af gedeoste, gedemælks yoghurt og pindeis.
Alle vores mejeriprodukter er baseret på friskmalket gedemælk fra de 15 malkegeder vi har på marken. Vi malker 8 måneder om året, fra april til november. Her er mælken bedst da gederne har mulighed for at være meget ude og spise græs. i 2 måneder inden og 2 måneder efter gederne har fået kid er de helt fri for at blive malket. Når kiddene er 3 måneder flytter de hjemmefra og ud til et stort naturområde på Melby overdrev hvor de hjælper med at holde trævæksten nede.
I vores lille mejeri 50 meter fra gedernes stald bliver mælken nænsomt pasteuriseret hvorefter den bliver omdannet til enten, ost, yoghurt eller is.
Vi laver 4 forskellige oste, en drænet yoghurt og en række forskellige pindeis både på basis af gedemælk og sorbetis.
Læs mere om gårdmejeriets produkter her
Du kan købe vores oste og is i den selvbetjente gårdbutik som har åbnet alle dage fra kl 8 til 20 eller i vores cafe som har åbent i samme tidsrum som besøgsgården – altså – fra påske til efterårsferien i weekender, helligdage og skoleferier kl 14-17 (lukket mandage i sommerferien) se besøgsgårdens åbningstid. – Hvis du ikke skal på besøgsgård, men bare gerne vil besøge cafeen, parkerer du bare foran huset og går ind til cafeen på gårdspladsen. Det skal du selvfølgelig ikke betale entre for.
Se her hvor du ellers kan finde vores produkter:
Følg Tothaven på Facebook for at modtage information om arrangementer og nye produkter i vores mejeri og gårdbutik.
Se fødevarestyrelsens smiley rapporter her
Projektet er støttet af LAG Gribskov-Halsnæs