Tothavens besøgsgård
Vi har åbent alle weekender, helligdage og skoleferier
fra påske til efterårsferien.
(Lukket mandage i skolesommerferien)
Køb billet inden dit besøg
Åbningstider
Tothavens besøgsgård har åbent fra påske til efterårsferien i weekender, på helligdage og i skoleferier - klokken 14-17. (Lukket mandage i skolesommerferien)
Vores selvbetjente gårdbutik er åben fra kl 8 til solnedgang hver dag hele året.
Køb billetter
Musik og pizza søndage
7 søndage henover sommeren er der havekoncerter på Tothavens besøgsgård
kl 14.30-16.30
Det kræver blot billet til besøgsgården. - Husk at købe den på forhånd.
Spis en ”Late lunch” eller lidt tidlig aftensmad i haven.
KAP HALSNÆS MIDDAG
DEN 9. OG 10. OKTOBER
Kap Halsnæs er en måltids festival på en række spisesteder i Halsnæs i uge 42.
Med afsæt i de lokale råvarer i området har hvert spisested sammensat 4 serveringer som du kan opleve for blot 295,-
På Tothaven er vi med på legen og den 9. og 10. oktober vil vi gerne inviterer inden for til langbordsmidag i vores skønne drivhus.
Book din plads omkring bordet her
Menuen er baseret på alt det vi kan hive op af jorden og ud af mejeriet her på Tothaven –
Vi glæder os til at servere den for jer.
- Porcheret æg med drænet gedemælksyoghurt, ristet surdejsbrød, spicy smør og syltet grønt
- Dehydrerede Rødbeder med friskostcreme og persilleolie
- Danske dumplings med urte yoghurt
- Lun gedebrie sensommer honning, ristede valnødder, bagte figner og kerneknækbrød
Menuen serveres ved langbord – sharing style.
Vi starter aftenen med en lille tur til gedestalden så vi kan sige tak til menuens absolutte hovedpersoner.
Mød Tothavens Dyr
På Tothaven er vi glade for dyr… og dyrene er vist også glade for Tothaven… Neden for kan du læse om de dyr du kan møde på Tothavens Besøgsgård.
Os på Tothaven
På Tothaven bor Pernille og Jakob med deres to næsten voksne børn Martha og Andrea og utroligt mange dyr
Vi har boet her siden februar 2012 hvor vi købte gården af Søren, som i mange år havde drevet den med fritids gartneri og dyrehold.
I 2018 åbnede vi Tothaven som besøgsgård. fordi vi gerne ville invitere børn og voksne ind i vores lille eventyrlige verden. Besøger du gården kan du møde mange forskelllige dyr bla: høns, Kune Kune grise, malkegeder med kid, moskusænder, løbeænder, kalkuner, honningbier, heste, kaniner, katte, marsvin og æsler. Vi har også et lille gårdmejeri hvor vi laver ost og is af mælken fra vores malkegeder, og en cafe kan du smage alle de lækre sager vi producerer i vores mejeri.
I vores selvbetjente gårdbutik kan man købe vores gedeoste, gedemælksis og rabarber i sæsonen.
TOTHAVENS GÅRDMEJERI
På Tothavens gårdmejeri har vi en mindre produktion af gedeoste, gedemælks yoghurt og pindeis.
Alle vores mejeriprodukter er baseret på friskmalket gedemælk fra de 20 malkegeder vi har på marken. Vi malker 8 måneder om året, fra april til november. Her er mælken bedst da gederne har mulighed for at være meget ude og spise græs. i 2 måneder inden og 2 måneder efter gederne har fået kid er de helt fri for at blive malket.
I vores lille mejeri 50 meter fra gedernes stald bliver mælken nænsomt pasteuriseret hvorefter den bliver omdannet til enten, ost, yoghurt eller is.
Vi laver 4 forskellige oste, en drænet yoghurt og en række forskellige ispinde, både på basis af gedemælk og sorbetis.
Overnatning I Området
Hvis du gerne vil forlænge dit besøg heroppe i det Nordvestlige Sjælland så er der et par gode steder vi kan anbefale at du tjekker ud:
Byaasgaard naturcamping har både hytter, glamping og almindelige campingpladser på en virkelig lækker plads lige ned til Isefjorden
Lynæs Surfcenter udlejer fine hytter lige ved stranden i Lynæs
På Garbolund vingård kan du både slå dit eget telt op – nærmest midt i vinmarkerne, eller leje et glampingtelt eller et værelse på gården.
Hvis du vil leje et sommerhus så kan du finde nogle af de lækre huse heroppe hos LandFolk sommerhusudlejning
